Dags-retreat: “NATURENS VISDOM”
Dags-retreat: “NATURENS VISDOM”
Dags-retreat
Et dagsretreat med fokus på det naturlige og kærlige i overgangen til mørket, naturens cyklus og kunsten at være med livets foranderlighed med kærlighed og accept.
31. oktober · kl. 10–17 · på Hedegården
Efteråret minder os om noget, vi let glemmer i en verden, der mest kalder på vækst, aktivitet og nye begyndelser: Alt har sin tid. Noget må blomstre. Noget må modnes. Noget må give slip. Og noget må dø for at give plads til det næste.
På denne særlige dag inviterer jeg dig ind i efteråret og ind i en kærlig cirkel, hvor vi sammen kan undersøge overgangene i livet – de store og de små. Vi lader os inspirere af naturens egen måde at bevæge sig gennem liv, død, forvandling og genfødsel. Ikke som noget tungt eller sørgeligt. Men som en invitation til at opdage, at mørket også kan være smukt, nærende, visdomsfuldt og initierende.
EN DAG MED DYB FORBINDELSE TIL NATUREN
Min mand og jeg overtog Hovborg Hedegård d. 1. juli og vi har henover sommeren haft travlt med at gøre stuehuset indflytningsklart. Og der er ingen tvivl om at vore ”Duracell batterier” i den proces har været skabt af naturen omkring os. Her er ganske enkelt MAGISK!!!
Hver eneste dag er vi i proces med at forbinde os til stedet. Vores grund er stor og rummer både, granskov, mark, eng, en masse gamle smukke træer og haver. Og jeg kan mærke at jeg er SÅ KLAR til at facilitere cirkler og dybe kærlige processer for flere her på vores magiske ejendom. Og jeg skal ikke vente til laden er lavet om til et lækkert lokale. Jeg skal i gang NU!!
Så derfor denne invitation fra min sjæl og alle mine kærlige og magiske usynlige hjælpere. Vi begynder dagen med at lande i naturen, hvor vi sætter os rundt om bålet imellem lysning og granskov og lader naturens cyklusser spejle vores egne.
Sammen vil vi ære ALT DET DER ER.
I kulden. I mørket. I jorden. I ilden. I stilheden. I træerne I det levende.
Og i alt det det der kalder på os indefra. Omkring bålet skaber vi et varmt og trygt rum, hvor vi kan sænke tempoet og undersøge vores eget forhold til forandring, tab, afslutninger og nye begyndelser.
Hvad er du på vej ud af? Hvad kalder på at blive sluppet? Hvad er ved at slippe i dig – og hvad er allerede på vej til at spire?
Du behøver ikke have svarene med. Du skal bare komme, som du er, og med lysten til at være åben overfor sjælens hvisken og hjertets sang.
FRA EFTERÅRETS MØRKE TIL INDRE FORVANDLING
Dagen bevæger sig mellem natur, sansning, refleksion, ritual, fællesskab og nærvær.
Vi bruger naturen som vores læremester og overgangene som vores tema.
Vi skal blandt andet:
🌿 Vandre og sanse efterårets landskab
🔥 Samles omkring bålet i det kølige efterår
🍂 Arbejde med naturens cyklusser som spejl for vores eget liv
🕯️ Skabe rum for det, vi ønsker at ære, give slip på eller tage afsked med
🤎 Være sammen i et trygt fællesskab
🥥 Spise en let og nærende frokost i mit varme køkken.
🍫 Lade os guide i en dyb og sanselig kakaoceremoni
✨ Lade dagen lande i kroppen gennem ro, nærvær og integration
EN MARKERING AF OVERGANGE
31. oktober ligger på tærsklen mellem lys og mørke. Vi bruger denne overgang til at vende os mod det, vi normalt kan have travlt med at vende os væk fra: forfaldet, afslutningen, tabet og døden. – Ikke for at gøre dagen tung. Tværtimod.
Når vi tør se livets forgængelighed i øjnene, kan det også åbne vores blik for det dyrebare i at være her. Vi kan ære dem, vi har mistet. Vi kan ære de versioner af os selv, som vi har forladt. Og vi kan ære de overgange, vi står midt i.
KAKAO, VARME OG INTEGRATION
Efter frokosten bevæger vi os ind i laden til et sanseligt og nærværende rum. Vi samles i cirkel med mama kakao og giver os selv tid til at lande, mærke og integrere. Kakaoen bliver en invitation til at åbne sanserne og hjertet – og til at være med det, der er blevet bevæget i løbet af dagen.
Her bliver vi inviteret til at lytte: Til kroppen. Til hjertet. Til stilheden. Til det næste.
Dagen er for dig som; Mærker et behov for at stoppe op og skabe plads til refleksion. Står i en overgang – stor eller lille. Længes efter at komme tættere på naturen og dig selv. Ønsker at undersøge dit forhold til forandring, afslutninger og nye begyndelser. Eller måske bare har lyst til at tilbringe en efterårsdag i et varmt, trygt og sanseligt fællesskab.
Du behøver ikke at have fundet klarhed over dit forhold til det spirituelle.
Du behøver ikke have erfaring med ceremonier.
Du behøver ikke vide, hvad du kommer for at give slip på.
Du skal blot have lyst til at møde dagen med et åbent sind.
EN DAG TIL AT ØVE SIG I AT VÆRE MED LIVET
Vi kan ikke kontrollere livets overgange, men vi kan øve os i at gå med dem og surfe på de bølger de forårsager. At mærke, når noget er ved at slutte. At turde blive stående lidt længere i mørket. At slippe det, der ikke længere skal med. Og at opdage, at der selv i det visne, kolde og mørke findes en dyb form for skønhed.
Måske er mørket ikke noget, vi skal igennem – Måske er det et sted, vi også kan lære at være.
PRAKTISK
Dato: 31. oktober
Tid: 10.00–17.00
Sted: Hedegården, Vorbassevej 5, 6682 Hovborg
Pris: 1.395,- (Inkl. frokost og ceremoniel kakao)
Medbring: Varmt tøj og sko/støvler og det, du har brug for, så du kan holde varmen ude i efteråret.
Pladserne er begrænsede, så vi kan bevare det trygge rum.
Det længste kærlighedsforhold vi har her i livet, er til os selv!!
Så lad os huske at kultivere egenomsorgen og selvkærligheden. Måske er det tid til at ære og nære din krop, dit sind og din sjæl. Tid til at mærke dig selv, komme ud af hovedet, ned i kroppen, og skabe forbindelse til din sande natur og din indre skaberkraft.
Det længste kærlighedsforhold vi har her i livet, er til os selv!!
Så lad os huske at kultivere egenomsorgen og selvkærligheden. Måske er det tid til at ære og nære din krop, dit sind og din sjæl. Tid til at mærke dig selv, komme ud af hovedet, ned i kroppen, og skabe forbindelse til din sande natur og din indre skaberkraft.
Din underviser
Ellen Lucsia: ”Jeg har 11 års erfaring med at undervise i yoga, meditation og mindfulness. Og har udover faste ugentlige hold, diverse workshops og forløb, også faciliteret adskillige retreats.
Jeg er meget passioneret omkring at holde rum for menneskelige udviklingsprocesser, og jeg guider og underviser altid intuitivt fra mit hjerte.
Kan alle være med på dette retreat?
Det kræver absolut ingen særlige kundskaber eller erfaring at være med!!
Hvis du har en krop og et hjerte der banker for at gøre noget godt for DIG, så er det alt du behøver! Fællesskabet i cirklen, er det kærligste rum jeg kender.
Skriv endelig hvis du har spørgsmål!
Din underviser
Ellen Lucsia: ”Jeg har 11 års erfaring med at undervise i yoga, meditation og mindfulness. Og har udover faste ugentlige hold, diverse workshops og forløb, også faciliteret adskillige retreats.
Jeg er meget passioneret omkring at holde rum for menneskelige udviklingsprocesser, og jeg guider og underviser altid intuitivt fra mit hjerte.
Kan alle være med på dette retreat?
Det kræver absolut ingen særlige kundskaber eller erfaring at være med!!
Hvis du har en krop og et hjerte der banker for at gøre noget godt for DIG, så er det alt du behøver! Fællesskabet i cirklen, er det kærligste rum jeg kender.
Skriv endelig hvis du har spørgsmål!







