Lad os danse og lade kroppen bevæge sig intuitivt og uden begrænsning.
Fri bevægelse er en menneskeret og det gør mig (sgu) helt ked af det, at det er så stor en udfordring for mange af os at bruge den!!
Jeg bliver mest ked af det, fordi det ligger så langt fra vores natur at begrænse vores bevægelighed. Vi har overtaget alt for mange overbevisninger og begrænsende normer for hvad “man kan tillade sig” i forhold til at slippe kroppen fri.
Andres kollektive idéer om hvad der er pænt og dygtigt og rigtigt!
– Min bare R..! 😅
Jeg ved, at der er en kærlig intention bag begrænsningerne.
“Dæmp dig lige lidt, hvad vil de andre ikke tænke”
“Står du nu igen der og danser foran spejlet, pas nu på du ikke bliver for selvglad”
” Uha de store armbevægelser, pas nu på du ikke vælter noget!”
Alt er sagt i en god mening. Men effekten er dybt begrænsende og ren power til skyld og skam! 😓
Da jeg opdagede hvor låst min krop var i forhold til tilladelse og frihed blev jeg simpelthen så ked af det! Det krævede mange måneders intensiv selvkærlighed og forsigtige skridt ud af komfortzonen, før jeg fik hul på adgangen til den vildeste frihedsfølelse jeg nogensinde har mærket!
Og min nye bevidsthed om at der nu var en masse lag og læringer og programeringer som jeg skulle aflære gav mig massivt meget blod på tanden, til at dykke dybere ned i min krop og i mit sind. Jeg kunne slet ikke gøre det alene, så jeg opsøgte fællesskaber af ligesindede, som også havde fået hul igennem til at der fandtes en helt anden måde at være i relation til sin krop på.
Jeg kan nærmest ikke beskrive hvad det har haft af indflydelse på mit liv, at knække koden til kropslig frigørelse. Eller rettere at gøre det indre arbejde der skal til for at vende hjem til min oprindelse af frihed i kroppen.
Vi er skabt til at være frie!
Kig på kroppen. Alle de bevægelsesmuligheder der ligger i vores design! Det er da meningen at alle de led skal bevæges og “smøres” og at alle de mange muskler skal udfordres og bruges!! Og så tænk på dit følelsesliv, hvor styret du er af dine følelser!
At frygt holder dig tilbage fra at danse uhæmmet på gaden og at skam forhindrer dig i at åbne munden og råbe “halleluja” i det offentlige rum når du får en besked der gør dig glad!
Det er okay!
Det er (desværre) det mest naturlige i verden at akumulere sig ned i en udgave af sig selv, som passer til majoriteten. Vi er flokdyr! Vi vil ikke udstødes og for alt i verden ikke risikere negativ opmærksomhed.
Men der er noget i det her som IKKE passer til den del af os, som er vores indre guide, drivkraft og sandhed og som KUN ønsker det kærligste for ALLE!
NEMLIG VORES SJÆL! 💟
Din sjæl vil ikke begrænses og holdes nede og overhøres!!
Og det skal den heller ikke! Den skal have lov at være mindst ligeså anerkendt og elsket som resten af DIG!
SELVFØLGELIG.
Det er jo kun fordi vi er vokset op i en verden og en tid, som ikke har været gearet til at have den del af os med i den mest gængse levevis. Vi gør som flokken og som vi har lært, men det er ikke længere bæredygtigt!
Verden er i oprør (thank god) jeg hepper på alle os, som tror på en bedre verden og som mærker et kald til at gøre noget andet end vi har lært! ✨
Og det fede er, at det er KÆRLIGHEDEN der guider sjælen med ind i vores nye måde at være i verden på.
KÆRLIGHEDEN! 💟
Så vores kloge hoved behøver slet ikke bekymre sig om uhyggelige konsekvenser ved det skifte vi nu bliver en del af!
Der er sørget for det.
Kærligheden har en plan, vi skal “bare” gå med, og øve os i at være TRO mod det vi mærker sjælen guider os i retning af!
Og nej, det er bestemt ikke BARE! Det er krævende indre arbejde som vi skal gøre SAMMEN!
Og derfor lader jeg min indre tromme larme i perfekt højde, så alle dem der føler sig kaldet til at være mere tro mod deres indre stemme og deres sjæls kald, kan høre den og tage muligheden for at bevæge sig sammen med mig.
Idéerne er mange og jeg elsker alle de “downloads” jeg modtager. Nogen skal jeg handle på asap andre bliver skrevet ned og får lov at vokse når energien er rigtig.🦋
Læg en kommentar