** Jeg står på badeværelset og kigger mig i spejlet.
”Du skal øve dig i at konfronterer det der kommer! Når det kommer!!”Guidningen har jeg fået i en halvvågen drøm.
Én af de drømme som kommer, når tiden er inde til at gøre som der bliver sagt. Jeg kender dem nu og er ikke i tvivl .
Det giver mening NU!
Jeg mærker det NU.
Frustrationen, utilfredsheden med mig selv og min manglende handling på hjertets længsel.
Jeg mærker trangen til at råbe højt og længe. Det er søndag formiddag og hele familien er hjemme. Så jeg tager lynhurtigt mit løbetøj på og håber at jeg er alene ude på den markvej, som jeg runder på mine hyppige løbeture.
Det er jeg!
Kun nogle få fugle gør mig selskab ude langs marken.
Pludselig formes mine læber nærmest til en tragt og min vejrtrækning intensiveres. Jeg overvejer at standse op, men mine ben fortsætter. Ud af tragten sprøjter spyt og fråde. Helt nede fra dybet af min mave som føles brændende som et bål.
Jeg er vred. Mærker den intense vrede i en grad jeg ikke har mærket længe.
Jeg kan ikke følge indskydelsen om at holde det nede.
Og så kommer brølet!
Som fra en løve der møder sin værste fjende.
Det varer længe. Jeg tager ny luft ind og lader flere komme.
Jeg råber:
”Jeg gider fandme IKKE at være bange for alting længere! Slut med det! Farvel for helvede! Og tak for lån lorterøve!”
En hulkende gråd tager over og sender mig i knæ. Midt på markvejen en kold efterårsdag lader jeg det som føles som et helt livs vrede, få afløb.
Jeg mærker kvalmen og bevæger mig langsomt hen til et stort træ, som er det jeg plejer at kramme, når energien er til det. I dag mærker jeg kun trangen til at kaste op ved træet. Jeg sidder på knæ og holder mine hænder op af den kolde bark som er grøn af mos.
Jeg bliver stille, kvalmen aftager og jeg sætter mig op af træet og lukker øjnene. En dyb ro omslutter mig, det er som om den strømmer nede fra jorden og fra træets rødder. Kærligheden. Jeg smiler og lader tårerne løbe ned over mine kolde kinder…..**

(Dette er et lille uddrag af den bog jeg begyndte at skrive på, for flere år siden. Om mit liv og mine dybe erkendelser og processer.
Den har ligget i dvale længe. Men i nat modtog jeg budskabet om at jeg ikke længere må have modstand eller finde mig i min selvsaboterende blokering. Så jeg har fundet den frem igen, har læst og mærket og glæder mig til at skrive…….)

Jeg ELSKER hver en millimeter af min 48 årige krop!
Min sjæls tempel!
Som har brug for pauser og som svinger en del i energi niveau.
Jeg har tidligere været optaget af at finde en “legal årsag”, hver gang udmattelsen, kvalmen, trætheden satte ind.
En legal årsag kunne være min cyklus.
Det kunne også være; en stresset periode, bekymringer eller forstyrret nattesøvn.
Men i takt med, at jeg har skruet op for selvkærligheden og formået at skabe ret massive forandringer i min væren, så er selvbebrejdelsen markant mindre.
Og det er ikke længere nødvendigt for mig at legalisere trætheden og den lave energi.
Den er der jo bare en gang i mellem og jeg ønsker det faktisk ikke længere anderledes.
For når vi finder vejen fra det aktuelle NU for langt væk fra det ønskede, så udløser vi en utilfredshed i os selv!
Ifølge Human design er jeg projektor, og det er vi kun 20 % af befokningen som er.
Vi er udstyret med et “batteri” som ikke er selvgenererende og har derfor brug for flere stunder i “opladeren”. Projectors er fyrtårne, som står stærk og lyser, så andre kan finde deres vej.
Det har jeg accepteret og jeg favner mit unikke design.
Ifølge kinesisk medicin er vi alle udstyret forskelligt fra naturens hånd. Vores “batterier” har forskellig kapacitet. (Det er noget med vores nyrers kvalitet, den “madpakke” vi har med fra vores forældre).
Og os som måske kører på lavere batteri kapacitet er simpelthen helt naturligt inviteret ind på den selvkærlige vej, ved at acceptere dét der er, og favne vores udgangspunkt.
Tænk hvis jeg blev ved at modarbejde min elskede krop og piske den til at præstere over evne igen og igen! “Bare fordi” jeg nægtede at acceptere at mit batteri måske ikke har samme kapacitet, som nogle af dem jeg sammenligner mig med.
Det duer jo ikke!!
Vi er alle forskellige. Nogen løber Marathon og klatrer højt fordi de måske er bygget og designet til at rykke deres fysiske grænser igen og igen.
Og så er der andre som rykker grænser og holder sig i form på andre måder, som passer bedre til deres unikke design.
Intet er bedre eller mere rigtig end andet!!!
Sundhedsmæssigt tror jeg på, at vi alle skal motionere jævnligt. Men det er forskelligt hvad vi skal vælge!
Og ligesådan med vores kost! Vi skal ikke spise ens, for vores kroppe er forskellige!
Jeg tror det sundeste vi kan gøre er at skabe et samarbejde med kroppen, hvor vi er nysgerrige, ikke dømmende og prøver os lidt frem i forhold til hvad der føles godt, i forskellige faser af livet.
Hvad giver energi?
Hvad trækker energi?
Hvad dræner og udmatter og hvad fylder os op?
Nogen lader bedst op med faste og blid motion. Andre med lette måltider, meditation eller mere søvn.
Men for meget stress og modstand på kroppens signaler er altså noget juks! Og sammenligning med nogen som har et helt andet batteri, en anden kropsbygning og en anden passion er sgu også noget juks!
Elsk dig selv! I bydeform og med udråbstegn kan også være noget værre juks!
For det er jo ikke en knap man bare lige kan trykke på og vupti, så kører det!
Det må have lov at være en proces, hvor en kærlig motivation, som kan mærkes, udløser det vigtige skifte. Og så skal det prioriteres og vi skal have nogen at gå ved siden af på den selvkærlige vej.
Jeg takker alle der går ved min side og byder velkommen til nye, som gerne vil den selvkærlige vej sammen med mig og mange andre….. fysisk og i energien!

Jeg bliver mest ked af det, fordi det ligger så langt fra vores natur at begrænse vores bevægelighed. Vi har overtaget alt for mange overbevisninger og begrænsende normer for hvad “man kan tillade sig” i forhold til at slippe kroppen fri.

Andres kollektive idéer om hvad der er pænt og dygtigt og rigtigt!
– Min bare R..!

Jeg ved, at der er en kærlig intention bag begrænsningerne.

“Dæmp dig lige lidt, hvad vil de andre ikke tænke”

“Står du nu igen der og danser foran spejlet, pas nu på du ikke bliver for selvglad”

” Uha de store armbevægelser, pas nu på du ikke vælter noget!”

Alt er sagt i en god mening. Men effekten er dybt begrænsende og ren power til skyld og skam!

Da jeg opdagede hvor låst min krop var i forhold til tilladelse og frihed blev jeg simpelthen så ked af det! Det krævede mange måneders intensiv selvkærlighed og forsigtige skridt ud af komfortzonen, før jeg fik hul på adgangen til den vildeste frihedsfølelse jeg nogensinde har mærket!

Og min nye bevidsthed om at der nu var en masse lag og læringer og programeringer som jeg skulle aflære gav mig massivt meget blod på tanden, til at dykke dybere ned i min krop og i mit sind.  Jeg kunne slet ikke gøre det alene, så jeg opsøgte fællesskaber af ligesindede, som også havde fået hul igennem til at der fandtes en helt anden måde at være i relation til sin krop på.

Jeg kan nærmest ikke beskrive hvad det har haft af indflydelse på mit liv, at knække koden til kropslig frigørelse. Eller rettere at gøre det indre arbejde der skal til for at vende hjem til min oprindelse af frihed i kroppen.

Vi er skabt til at være frie!

Kig på kroppen. Alle de bevægelsesmuligheder der ligger i vores design! Det er da meningen at alle de led skal bevæges og “smøres” og at alle de mange muskler skal udfordres og bruges!! Og så tænk på dit følelsesliv, hvor styret du er af dine følelser!

At frygt holder dig tilbage fra at danse uhæmmet på gaden og at skam forhindrer dig i at åbne munden og råbe “halleluja” i det offentlige rum når du får en besked der gør dig glad!

Det er okay!

Det er (desværre) det mest naturlige i verden at akumulere sig ned i en udgave af sig selv, som passer til majoriteten. Vi er flokdyr! Vi vil ikke udstødes og for alt i verden ikke risikere negativ opmærksomhed.

Men der er noget i det her som IKKE passer til den del af os, som er vores indre guide, drivkraft og sandhed og som KUN ønsker det kærligste for ALLE!

NEMLIG VORES SJÆL!

Din sjæl vil ikke begrænses og holdes nede og overhøres!!

Og det skal den heller ikke! Den skal have lov at være mindst ligeså anerkendt og elsket som resten af DIG!

SELVFØLGELIG.

Det er jo kun fordi vi er vokset op i en verden og en tid, som ikke har været gearet til at have den del af os med i den mest gængse levevis. Vi gør som flokken og som vi har lært, men det er ikke længere bæredygtigt!

Verden er i oprør (thank god) jeg hepper på alle os, som tror på en bedre verden og som mærker et kald til at gøre noget andet end vi har lært!

Og det fede er, at det er KÆRLIGHEDEN der guider sjælen med ind i vores nye måde at være i verden på.

KÆRLIGHEDEN!

Så vores kloge hoved behøver slet ikke bekymre sig om uhyggelige konsekvenser ved det skifte vi nu bliver en del af!

Der er sørget for det.

Kærligheden har en plan, vi skal “bare” gå med, og øve os i at være TRO mod det vi mærker sjælen guider os i retning af!

Og nej, det er bestemt ikke BARE! Det er krævende indre arbejde som vi skal gøre SAMMEN!

Og derfor lader jeg min indre tromme larme i perfekt højde, så alle dem der føler sig kaldet til at være mere tro mod deres indre stemme og deres sjæls kald, kan høre den og tage muligheden for at bevæge sig sammen med mig.

Idéerne er mange og jeg elsker alle de “downloads” jeg modtager. Nogen skal jeg handle på asap andre bliver skrevet ned og får lov at vokse når energien er rigtig.